Der er nok at tale om – og mange deltog!

Med 3.000 debatter og foredrag fordelt på 200 scener er det umuligt at beskrive, hvad der foregik på Folkemødet 2025. De indtryk man får med hjem afhænger af, hvad man kigger og går efter. Her er et bud på det, valgt og præget af hvilke scener jeg kiggede ind på. Det skal ikke læses som et referat fra Folkemødet, men et billede af hvilke debatter, der kører i vores omgivelser lige nu.

Nogle emner er down-to-earth, – praktiske ting som også grundejerforeninger arbejder med. Men i det store perspektiv har vi meget andet at tale om.  Putin fortsætter sine aggressioner, så vi må opruste i Europa. Mellemøsten ulmer.  Trump er ultra egoistisk, så vi skal opruste endnu mere. Trump sætter international handel 500 år tilbage. Trump truer med at tage Grønland fra en allieret. Og apro pos allieret, er Rusland, Nordkorea, Iran og Kina blevet for gode venner.  Orbán går på tværs af folkelig udvikling. Det fyldte ikke ret meget, men blev nævnt ofte.

Mette kaldte det ”spillepladen er ændret”, både i dansk og international politik. I Danmark har vi mange bolde i luften, der påvirker borgerne: ældrereform, sundhedsreform, uddannelsesreform, grøn trepart, beredskabsplan, kommunevalg, klima og bæredygtighed, og det var det folk kom for at debattere.

Kamp om frivillige

Et tema der fyldte meget var frivillighed. Frivillighed og foreningsliv hænger sammen, og styrker samfundets sammenhængskraft.  Og når man snakker om det, er det nok fordi mange oplever et problem.  Man leder efter frivillige, fordi der er gået inflation i det, – der er så mange tilbud, der konkurrerer om frivillige. Man leder især efter unge frivillige i foreninger og bestyrelser, – det er ikke kun i vandværk og grundejerforeninger at gennemsnitsalderen ofte er over 60 år. Markedsfør opgaven – fortæl om hvordan arbejdet foregår og hvor meget der er, og hvorfor det er vigtigt. Afklar kompetencer – rekrutter frivillige, der i profil passer til opgaven. Husk det sociale – mange vil gerne gøre et stykke fagligt arbejde, men miljøet er afgørende for at man bliver. Og bliver en ildsjæl.

I et indlæg hos Fonden for Socialt ansvar drøftede man, hvordan man kan opdrage og uddanne til større engagement i civilsamfund. Man gik man så langt, som at spørge om der skal være frivillig værnepligt.

Lobbyisme
Lobbyister var der alle steder, og på vagt for at stille de udfordrende spørgsmål, – nogle debatter afsporede de endog med deres vedholdenhed.  De professionelle lobbyister (public affairs) konsulenter har gode tider målt på deres store og flotte telte. Politikerne er påvirket i stigende grad at professionelle meningsdannere.  Altinget spurgte sågar, om det danske demokrati er udfordret. Svaret var, at det finder vi ud af, for et forskningsprojekt ”Magtudredningen” er sat i gang.

Beredskab

Jeg har sjældent hørt debat om et emne, som stritter så meget i alle retninger. Nogle peger på kommunerne har et stort ansvar og initiativ, men de efterlyser penge og retning udpeget fra staten. Staten har fået et beredskabsministerium, som mange efterlyste handling fra. Men kommunerne kan bare gå i gang, siger de. Og kommunerne siger, at forsyningsselskaberne og grundejerforeningen bare kan gå i gang. Og forsyningsvirksomhederne siger de savner koordinering. Alle taler, men få gør noget.

Ny to-do i grundejerforeninger

Der var ikke ret mange grundejerforeninger på Folkemødet, men mange kan selvfølgelig godt være bestyrelsesmedlem selvom de deltog med en andet kasket. Men to gange hørte vi grundejerforeninger sat i arbejde, – og det var før nogen vidste at SLF var til stede.

Omkring prepping blev der sagt, at grundejerforeninger burde hjælpe/orientere/instruere medlemmerne. I en krisesituation kunne grundejerforeninger også påtage sig en koordinerende eller informerende rolle, for vi ved mere om beboerne end kommunen gør.

I beredskabsplanlægningen kan grundejerforeninger også tage teten ved at afkræve de lokale vand-, energi- og teleselskaber en status på det lokale beredskab.  SLF kunne tilføje kommunerne, for grundejerforeninger kan jo også spørge der, hvordan det står til med mad- og hushjælp og plejehjemmene under en krisesituation.

Hvis nu der var medlemspligt i alle grundejerforeninger ville vi i det mindste have et grundlag for at gøre noget selv.

Affaldssortering

Sortering af affald er stadig til debat, om ikke andet fordi vi alle nu skal betale op til dobbelt så meget som før, selvom vi blev lovet at afgifterne ikke ville stige. Med andre ord blev vi alvorligt snydt, set i bakspejlet. Og evalueringerne ser ikke godt ud. Meget af det vi sorterer, bliver ikke genanvendt. Affaldet køres i hver sine biler, og alt for langt til. Og affaldet transporteres fra virksomhed til virksomhed, bl.a. kartoner til Sverige, metal til Østeuropa og tøj til Langtbortistan.

Projektet ”1spand.nu” deltog på Folkemødet, og har fået sat gang i snakken. En analyse viser, at Danmark kan spare 1.5 mia. kr. ved at droppe sorteringen hos private, og skifte til centralsortering. Ministeriet er blevet bedt om at studere analysen. En ændring af forholdene er ikke usandsynlig, når den nuværende løsning er meget dyr, næppe særligt bæredygtig, ikke virker ret godt og implementeret forskelligt fra kommune til kommune. Ingen politiker tør sige de gjorde forkert, men efter et valg kan man sige, at de andre tog en forkert beslutning.

Vand udefra, oppefra, nedefra og bagfra.

Vand er kommet i fokus.  Mængden af indlæg var stor med titler som ”Vandet kommer og hvad så”, Klimasikring, har vi råd til at vente”, ”Hvordan rammer oversvømmelser”, ”Vandet kommer men hvor er planen”, ”Bliver boliger nu værdiløse” og ”Vandet kommer, hvem skal betale”. Der er både politisk handling og mange meninger, og behov for ufattelig mange penge. Kommunerne siger det nu, men næppe tæt på kommunevalget, at borgerne selv skal betale. Det ved de godt ikke kommer til at ske, så samtidigt efterlyser de både 100 og 300 mia. kr. fra staten.

Forsikringsselskaberne havde ikke koordineret hjemmefra, for Forsikring & Pension sagde ”vi bygger på solidaritet”, så vi må bare forhøje alle forsikringer kollektivt, mens Alm. Brand sagde, at der er allerede forskellig præmie på både indbruds- og bilforsikringer afhængig af hvor du bor, så hvorfor ikke for vandskader. Der blev også sagt, at efter 2 – 3 oversvømmelser kan forsikringsselskaber opsige forsikringen, og så må boligejer find én ny (og dyrere) forsikring.

Et synspunkt var også, at sommerhuse i vandkanten nu er blevet finere og måske helårs, og det øger forsikringsselskabernes udgifter, fordi boligens værdi er steget løbende. Der blev også sagt, at risiko og dyrere forsikring tager toppen af herlighedsværdien ved at bo i vandkanten.

Kreditforeningerne kom med den trumf, at de kan blive nødt til at opsige eller afvise lån til huse i de mest truede områder.

Klimatilpasning
Et synspunkt var at klimatilpasning er kedeligt og dyrt, og lokalpolitikerne har egentlig ikke et stort incitament. Det er jo udgifter nu og resultater ses nærmest ikke. Det er svært i en 4-årig valgperiode at investere i noget der sikrer mod en 50-års hændelse. I de nyeste prognoser taler DMI om 5-års hændelse. SLF foreslog at beskrive 4-års hændelser, for så kan det ramme indenfor en valgperiode.

Som kommunalpolitiker er det ikke et sexet emne, så pres fra grundejere og grundejerforeninger er vejen frem. Og forskerne støtter med rapporter en masse om hvor galt det kan blive, hvis vi ikke gør noget.

DTU kunne oplyse, at der forudses skader for 400 mia. kr. hvis ikke vi snarest kystsikrer for 130. mi. Kr.  Stormflod er værst og dyrest, dernæst kommer skybrud. Syn af de ti værst ramte kommuner er blandt dem med laveste indkomstgrundlag.  Hvis ikke staten kan finansiere, skal den i det mindste komme med en investeringsplan til kommunerne.

Til spørgsmålet om ikke det var pessimistiske tal med 60.000 truede sommerhuse var svaret, at nej for kun vandstand, og hverken højvande eller bølger var regnet ind.

Renover eller ryk ned

Der er nogle ting, der er nemt at blive enige om. F.eks. at det er resosurce- og klimamæssigt bedre at renovere en bygning end at rive ned og bygge nyt. Men hvorfor rives så så meget ned?  Et svar var, at der skal lovgivning til, der forbyder eller forhindrer nedrivning.  Bygningsreglementet ændres, så det bliver nemmere at renovere en gammel bygning. Flere politikere mener, at det skal være dyrere at rive ned, andre som SLF at det skal være billigere at renovere, via lempeligere bygningskrav og håndværkerfradrag.

Statens og kommunernes nyligt skrevne arkitekturpolitikker handler mere om bæredygtighed end arkitektur. Men det blev sagt, at de skal læses grundigt af arkitekterne, for de skal bidrage med nytænkning indenfor de nye rammer, – med et moderne udtryk ”arkitekter skal være influencere og gå forrest”.

Det var hints fra nogle af de mange debatter. Og så ikke et ord om andre gennemgående emner som ”Turisme”, ”Udlejning”, ”AI og tech”, ”Fremtidens sundhedssystem”, ”Partileder taler”, ”Geopolitisk uro”, ”PFAS og drikkevand”, ”Energiforsyning”, ”Mistrivsel” og ”Sociale medier”.  Men et emne kommer vi tilbage til, for vi fik en god dialog etableret med DTU om klimasikring.

Folkemødet,
Ivan Munk, juni 2025