Stemningsbillede fra den debat!

Folkemødet 2025

Folkemødet på Bornholm er just overstået. Ivan Munk og jeg deltog og vi havde forberedt vores besøg meget grundigt for med 3.000 events og debatter fordelt på over 200 scener og telte, skal man gøre et godt forarbejde. Bland de mange indlæg skulle vi udvælge de vigtige debatter, der har sommerhusejernes interesse.

Debatterne var koncentreret om klimaændringer, vandstigninger, kystsikring og skybrud. Lige så vigtigt at komme i dialog med politikere og forskere, samt at få klarhed over det meget vigtige spørgsmål – hvem skal betale?

Grundejerne, kommunerne eller staten. Eller en retfærdig fordeling mellem de tre parter.

Kendetegnende for spørgelysten fra publikum var, hvad fremtiden har af trusler. Bekymringerne var mange – og svarene fra kompetente fagfolk udeblev også.

Uanset om temaerne var oversvømmelse, turismestrategi eller udlejning af sommerhuse – ja så kan man kun spå om fremtiden.

Sommerhusejernes Landsforening deltog i paneler, debatter og fik gode lejligheder til at præsentere vore tanker i debatterne.

Vores hensigt med at deltage i Folkemødet var netop at præge debatterne og dermed påvirke den politiske dagsorden i en positiv retning.

  1. Det er gratis at komme ind, men det kan være dyrt at finde et værelse derovre. Men vi var tidligt ud og lejede et sommerhus til billig pris.

Vi lagde hver dag et foto og en lille stemningsrapport på vores hjemmeside og på vores Facebook side https://www.facebook.com/sommerhusejerne

Formand Sten Schelle