Kystsikringen fik heldigvis plads i den netop indgåede finanslov.

Penge til kystsikring

Penge til kystsikring

Sommerhusejernes Landsforeningen har som mange andre råbt op om behovet for kystsikring, og der har cirkuleret kæmpe tal for, hvor meget der skal investeres over de kommende år. Kystsikringen fik heldigvis plads i den netop indgåede finanslov. Umiddelbart mange penge, men slet ikke som rådgivningsfirmaerne har varslet, der er behov for. Men man skal jo starte et sted.

Der er sat 900 millioner kroner fra finansloven af til, at der skal sætte tempo i kystsikringen landet over. De skriver blandt andet om 14 helt konkrete kyststrækninger med målrettet statslig hjælp. De fleste er forundersøgelser, og det er nok godt og nødvendigt, men forundersøgelser for mange hundrede millioner holder jo intet vand væk. Men man skal jo starte et sted.

Med accelerationspakken afsætter partierne også 246 mio. kroner til at udvide den statslige kystpulje frem til og med 2028. Det skal understøtte kommunernes indsats med at etablere kystbeskyttelse, så flest mulige projekter kan komme i gang og færdiggøres. Samtidig udvides det igangværende helbredstjek af de danske diger til hele landet, så der bliver et bedre kendskab til alle danske digers tilstand og styrke.

Kommunerne skal medfinansiere det, så de har en central rolle i projekterne, og derfor skal der indgås politiske aftaler med de enkelte kommuner om de 11 forundersøgelser, der sættes i gang. Derudover igangsættes tre statslige screeninger, som skal afdække potentialet for regionale kystsikringsløsninger, der kan beskytte store områder mod oversvømmelser.

Læs lidt om det på DR https://www.dr.dk/nyheder/indland/oversvoemmelsestruede-byer-faar-statslig-hjaelp-til-kystsikring og endnu mere hos
Miljøstyrelsen https://mim.dk/nyheder/pressemeddelelser/2025/oktober/bred-politisk-aftale-900-mio-kroner-til-acceleration-af-kystsikring-i-hele-landet