Kontorchef for Tværkommunalt Samarbejde Henrik Fabiansson Hau, specialkonsulent Lars Hedegård Nielsen og næstformand Ivan Munk

Sommerhusejerne (SLF) var til møde med Kommunernes Landsforening (KL)

Sommerhusejerne (SLF) var til møde med Kommunernes Landsforening (KL). KL er jo for kommunerne som Sommerhusejerne er for medlemsforeningerne, så på en måde er vi jo kolleger.

Vi blev i hvert fald godt modtaget af kontorchef for Tværkommunalt Samarbejde Henrik Fabiansson Hau og specialkonsulent Lars Hedegård Nielsen.

For SLF deltog formand Sten Scheller og næstformand Ivan Munk.

Vi beskrev både i notat og tale vores holdning til postlovens makværk. Vi vil have kravet om postkasseanlæg ændret til frivillighed, så den enkelte grundejerforening selv kan vurdere om det er praktisk muligt eller ej. Og  hvor skal postanlæg stå og hvem betaler for ekspropriation, hvad med frivillige foreninger. Og hvorfor alle de udgifter, når vi næsten ikke modtager post i et sommerhus. KL var overrasket over problemets omfang, men så ikke en nem vej til at få loven ændret.

Vi mødte stor forståelse. KL skal også forholde sig til dels, at en del kommuner protesterede mod loven i høringsfasen og dels, at kommunerne står med aben, når de trods postanlæg-problemet er ansvarlige for at der kommer post ud til 130.000 , der er fritaget for elektronisk post.

Vi var også enige om, at det er paradoksalt at have en lov, som ikke virker og som alle parter er enige om ikke bliver effektueret.

KL lovede at mærke stemningen hos kommunerne, og at prioritere sagen, hvis det har deres medlemmers interesse.

SLF og KL konkluderede, at de har mange fælles berørings sager, f.eks. kystsikring, landdistrikter og turisme optager også kommunerne og dermed KL. Vi aftalte at holde kontakt om fælles temaer.

Det var et super godt møde, hvor SLF endnu engang har bredt vingerne ud.